Der er altid mange overvejelser man skal gør sig, når man skal ud og finde den rigtige hest. Hvad vil man gerne have og matcher det med hvad man egentligt har brug for?

Hvad skal man vælge

Jeg havde fået modet til at ride igen, men er stadigvæk stærkt påvirket af min angst. Jeg var ikke i min bedste rideform, og mistede nemt balancen på hesteryg. Derfor var det for mig vigtig at finde en rolig hest der kunne tilgive rytterfejl. Gerne en ældre hest med god erfaring, som kunne vise mig vejen tilbage. Jeg er ikke ret høj, men pga. min vægt skulle det også være en større hest, som kunne bære mig. På samme tid med, at jeg havde brug for en nervefast hest af en vis størrelse, ønskede jeg heller ikke en tung doven hest. Det skulle stadig være en hest der gad gå til ridning og lave noget.

At prøve nye heste

Det med at komme op på hesten kunne stadig tage mig lidt tid, og at skulle op på en fremmed hest var meget grænseoverskridende. Derfor var det vigtig for mig, at jeg snakkede med sælger og fortalte dem om hvad jeg havde været igennem. At jeg var en ok rytter, men var ude af form og havde svært ved at komme op – så hesten skulle altså være god til begynder. Heldigvis er de fleste sælgere ærlige omkring deres heste. Jeg havde dog også et uheldigt møde med en sælger. Hun mente hendes hest var perfekt til mig, men det viste sig desværre at den var super sensitiv i forhold til balance, og kun kunne stoppes med sæde og decideret blev sur hvis du rørte tøjlen. Det resulterede i en situation, hvor jeg troede hesten aldrig ville stoppe og at jeg skulle falde af. Heldigvis skete der ikke noget, men der gik lidt før jeg var klart til at prøve fremmede heste igen.

Min nye hest

Efter at have ledt i længere tid fandt jeg endelig hesten! Han var perfekt. Super sød at ride rundt på, reagerede ikke rigtig hvis jeg kom ud af balance, han var rolig men ikke doven og han var 15 år og 167 cm – dog lidt spinkel, men jeg så ikke dum ud på ham. Jeg tog beslutningen om at købe ham. Jeg fik ham hjem D. 26 Januar 2021, hvor jeg valgte at lade ham stå et par uger uden ridning, med kun let longe, da han lige skulle falde til. Jeg ville også gerne have lidt ekstra kilo på ham, da han var for tynd.

Alligvel ikke drømme hesten

Da vi skulle i gang med ridning var han ret spicy. Jeg trænede en del fra jorden, men turde ikke hoppe op. Jeg valgte at finde en part til ham, da han så kunne komme i gang og jeg senere kunne overtage. Desværre var han jo ret sensitiv, men de fandt hurtig en rytme og han gik så fint rundt i dressur. Ret cool og ikke bange for noget, men til tider stadig sensitiv, specielt hvis ikke ham blev redet kontinuerligt. At bruge for meget ben i galopanspring kunne resultere i et lille buk – han gjorde det ikke i ondskab, men det gjorde mig utryg ved at skulle op. En dag bukkede han med rytteren, lige efter hun var kommet op. Dette ramte for tæt på hvad der skete for mig, og jeg kunne desværre mærke, at jeg aldrig ville komme til at stole på ham. Selvom han var en virkelig dejlig hest, var han desværre ikke hesten for mig.

Hvad så nu?

Allerede 2 måneder efter jeg fik ham blev han sat tilslag igen. Jeg er ikke fan af at heste skal ryge rundt mellem mange hjem, men vidste også, at jeg aldrig selv ville komme op på ham – dog var det vigtig for mig, at han fandt et godt hjem der passede til ham. Jeg havde både sat ham til salg men også skrevet at han gerne byttes med en konehest. En fra sjælland skrev, at de gerne vil bytte og havde lige præcis det jeg søgte – dog var deres kun 4 år gammel. Jeg var meget skeptisk over at deres kun var 4 års, men da ikke mange havde skrevet på Limaro valgte jeg at sige ja til de kunne komme og se ham – så måtte jeg tage den derfra hvis de var interesseret. De kunne rigtig godt lide Limaro, så jeg vendte næsen mod Sjælland for at se på en 4 års.

4 års hest – Er det nu klogt?

Jeg var som sagt meget skeptisk over, at han kun var 4 år. Men han havde været redet siden han var 3, og havde prøvet en masse – skovture, terrænbane, og springundervisning hver uge. Jeg blev positivt overrasket da jeg mødte ham. Jeg kunne allerede mærke på staldgangen, at han bare havde det bedste og roligste sind. Det tog mig igen selvfølgelig stadig lidt tid at komme op, men han stod bare tålmodigt og ventede. Han var ikke ret uddannet i dressur, men han var så forsigtig med mig. Jeg blev fuldstændig forelsket! Jeg kunne mærke helt nede i maven, at dette her helt sikkert var hesten der kunne hjælpe, hvis jeg skulle videre fra min rideangst.
Så den 24. april 2021 fik jeg Obi (Tøffe) hjem. Det endte med at være den bedste beslutning jeg overhovedet kunne have taget. Han er helt sikkert en ener!

Andre der har prøvet det med at den hest der lød som et dårlig match på papiret endte med at være det perfekte valg?