Ny hest – Ny sadle?

Ny hest – Ny sadle?

21. april 2024 Af Michelle Olesen

Når man skifter hest er det jo ikke en selvfølge at alt ens udstyr passer den nye, specielt når man skifter til noget i en helt anden størrelse som mig.

Kan jeg beholde min sadle?

Jeg elsker min sadle, den er lavet med kortere sadelklapper så den passer mine ben. Den er dog også lavet til Tøffe som er en stor hest. Jeg var meget i tvivl om den ville passe Magic eller om jeg skulle ud og have fat i en helt anden sadle. Jeg prøvede sadlen på Magic da jeg fik hende hjem fra tilridning, og jeg synes egenligt at den lå okay. Derfor valgte jeg også at bruge den på hende den første måneder tid, så vi lige kom i gang sammen.

At få sadelmager ud

Efter en måneds tid får jeg kontaktet Ingdams som var så heldig at have en ledig tid allerede dagen efter. Peter kommer ud og kigger på sadlen og Magic, mens jeg står i spænding for at høre hvad dommen lyder på. Jeg er en total overtænker, så jeg var jo allerede begyndt at bekymre mig over hvordan jeg lige skulle finde pengene til en ny sadle. Peter nævner at det jo er heldig at jeg havde købt en Clincher Compact som er en meget kort sadle. Hvilket betyder at den passer rigtig fint til Magic i længen selvom sadlen er en 18″.

2 meget forskellige heste med ret ens ryg

Overraskende nok passer sadlen generelt Magic super fint, der skulle dog ændres lidt i stopningen foran så den lå helt korrekt ved hendes skuldre, og bare lidt almindelig stopning bag på da den trængte fordi det var et stykke tid siden den sidst havde fået. Er så glad for at sadle kan tilpasses hende og at jeg ikke skal ud og finde en ny.

Andre der har været lige så heldig selv om de har lavet stor skift i heste type? 🙂

Magic med ny tilpasse sadle, super lækker at ride i nu.

Læs mine tidligere blogindlæg her