Bedømmelseskursus – DSP

Bedømmelseskursus – DSP

8. april 2024 1 Af Michelle Olesen

Jeg var i lørdags til et super spændende event med DSP. Nemlig bedømmelseskursus med fokus på longering og ridning, ude ved Følle Strandgaard, som havde lagt faciliteter og heste til rådighed.

Fælles morgenmad og introduktion

Vi starter dagen med et rundstykke og noget kaffe, hvor vi havde mulighed for at lige få hilst lidt på de andre. Jeg havde selvfølgelig min veninde Thilde med som støttepædagog , da jeg ikke er super glad for sociale arrangementer alene. Vi fik os dog placeret ved et bord med nogle andre hvor vi fik snakket lidt. De havde været en del af DSP længe, og anbefalede mig at komme til flere events som blå. landsskue i Herning til sommer.

Bedømmelse af hest i longe

Vi startede med at blive delt op i hold og så fik vi en kort info om at vi skulle bedømme ponyernes trav og galop i longe og efterfølgende i skridt når de blev trukket. Derefter blev vi eller smidt på hovedet ud i at skulle bedømme. Jeg har aldrig rigtig prøvet at bedømme før, så jeg anede jo ikke halvdelen af de ting vi skulle kigge efter. Men når vi alle så havde lavet en bedømmelse, skulle grupperne fortælle højt hvad de havde givet af karakter og med begrundelse hvorfor, derefter dommerne fortalte hvad de havde givet. Nogle gange var folk ret enig og man var hurtigt videre, andre gange var folk ret uenige og man fik nogle gode diskutioner. For mig var det en virkelig god og lærerig fremgangsmåde.

Bedømmelse af skridten

Der blev ført heste ind for hånd 2 af gangen, hvor vi skulle bedømme deres skridt. De havde blandt andet taget en pony med ind der ved første øjekast lignede den havde en god skridt, trådte godt over og havde godt sving i overlinjen. Problemet var bare at denne pony faktisk slet ikke skridtede men gik pasgang. Når der gik en person bag ved og drev lidt på ponyen, begyndte den så at skridte men havde stadig tendens til pas. Det satte gang i en god og lærerig diskussion om, hvad var en god skridt og hvordan man kan forbedre denne og hvad kan give udfordinger senere hen når man skal lave samlede øvelser i skridt.

Bedømmelse under rytter

Efter en lille pause var det nu tid til at bedømme ponyer under rytter. Enkelte ponyer gik igen men ellers var det nye ponyer vi skulle se under rytter. Her skulle vi så, udover gangarterne, også bedømme ridelighed og kapacitet. Under rytter var flere af grupperne lidt mere uenig omkring bedømmelserne – nogle dømte ret hårdt mens andre var meget gavmilde med deres bedømmelser. Vi lærte mere om hvordan man bedømmer ridelighed og på hvilket grundlag man dømte kapacitet. Hvis der var noget vi ikke forstod eller noget som ikke gav mening for os var dommerne super flinke til at forklare det så vi var med igen. 

Frokost og socialisering

Til frokost sad vi igen blandet rundt ved nogle borde og fik mulighed for at snakke med andre der gik op i DSP og avl. Jeg fik muligheden for at sidde med Marie som ejer Stutteri Følle Strandgaard, hvor vi havde en snak om kåringer, stamtavler og avl. Marie er selv fan af at hente heste i tyskland og avle med tyske hingste, og synes bestemt at Magic havde en spændende afstamning og at det var værd at kåre hende både i DSP men også i Tyskland, da hun jo har en del tysk blod i sig.

Fremvisning af hingste

Efter frokost blev der fremvist 4 af deres avlshingste, hvilket var super spændende at se. Vi skulle ikke bedømme hingstene som vi havde gjort med de andre ponyer, men dommeren var søde til lige at give nogle ord med på de forskellige hingste. Her fik jeg også snakket lidt med John som er formand for DSP foreningen, som kunne fortælle lidt forskelligt spændende omkring championatet til efteråret. 

Så en virkelig dejlig og lærerig dag med masser af flinke mennesker. Jeg glæder mig til flere DSP arrangementer i fremtiden.

Læs mine tidligere blogindlæg her